Hvor ofte har vi ikke hørt frasen om, at tid er penge midt i vores fortravlede hverdag i kapitalismens hamsterhjul? Instruktør og manusforfatter Andrew Niccol har tilladt sig at tage ordene bogstaveligt i den dystopiske sci-fi-thriller, In Time, hvor en evigt ung menneskehed jagter udødeligheden i en verden med tid som den eneste gangbare valuta.
Året er 2161, og takket være genmanipulation aldres klodens befolkning ikke længere efter deres 25-års fødselsdag. I stedet anvendes deres levetid som valuta, og da man efter sit første kvarte århundrede kun får et sølle leveår foræret, har incitamentet til at optjene tid aldrig været større. Naturligvis sidder overklassen på flæsket i disse Occupy-dage, og det internationale valutamarked bytter nu årtier i en brøkdel af et sekund. Samtidig er en ny bystruktur opstået, hvor landet inddeles i tidszoner, så de rige, nærmest udødelige mennesker adskilles fra middel- og underklassen. Jungleloven hersker dog overalt.
I den kriminalitetsramte ghetto, Dayton, møder vi fabriksarbejderen Will Salas (Justin Timberlake), der bor med sin jævnaldrende mor og bogstaveligt talt lever fra dag til dag. Under en fugtig aften i byen støder han ind i den mystiske Henry Hamilton, der efter 105 år på kloden er blevet træt af livet, skønt han stadig har over 100 år tilbage på kontoen – udtrykt i 13 selvlysende cifre med konstant nedtælling, som alle folk bærer på underarmen. Salas redder Hamilton fra den skumle gangster, Fortis (Alex Pettyfer), der er svært interesseret i en omgang timeshare, og som tak overfører Hamilton i smug sin formue af år til Salas, før han begår selvmord.
Uheldigvis når Salas ikke at dele sin nyvundne tid med moderen, der dør i hans arme. Samtidig er betjent Raymond Leon (Cillian Murphy) fra fremtidens politimyndighed, The Timekeepers, ikke overbevist om frivilligheden i handlen, og vor unge helt flygter mod rigmandsbydelen, New Greenwich, hvor han sværger hævn over det system, der gjorde ham forældreløs. Her møder han millionærarvingen Sylvia Weis (Amanda Seyfried), som keder sig bravt midt i udødeligheden, men fastholdes i sit gyldne bur af faderen, der selvfølgelig er leder af en af verdens rigeste banker. Salas tager frøken Weis som gidsel og kickstarter dermed en futuristisk menneskejagt med kærlighed, biljagter og bankrøverier.
Newzealandske Andrew Niccol har en forkærlighed for at parre science fiction med romantik, hvilket tidligere har resulteret i den flotte Gattaca, The Truman Show og middelgode S1m0ne. Popcharmøren Timberlake har ligeledes prøvet kræfter med genren i den håbløse rodebutik, Southland Tales, men det unge hug har tidligere bevist sine evner som skuespiller i Alpha Dog, The Social Network og senest Friends With Benefits. Med In Time er begge d’herrer på dybt vand, men popsangeren slipper bedst fra forsøget med en solid portrættering af slumstormeren Salas, som foruden sit fabriksarbejde er en habil skytte, kampsportsekspert, sprinter og ladies man, der naturligvis tager sig blændende ud i smoking. Virker det utroværdigt, at en tilfældig gadeknægt springer ud som en futuristisk Bond-klon? Bestemt, men det kan Timberlake ingenlunde lastes for.
In Time er fyldt til randen med logiske brister, der gør handlingen til en svær kamel at sluge for fans af science fiction, skønt dette publikum ellers er vant til at tillade en vis kunstnerisk frihed. Rodede rambukrøverier, ødipale forviklinger og en elastisk fremstilling af tiden er bare få eksempler på, at detaljen er aldeles glemt. Hverken actionpassagerne eller karakterskildringerne sidder i øjet, og man ærgres over, at alle andre end Salas portrætteres som papskiver, hvis indre motivation blæser for vinden. Selv Seyfried, nu med uklædelig kort frisure, optræder som en tegneserie-bimbo, mens talentfulde Cillian Murphy forhåbentlig fortryder den dag, han sagde ja til at spille stenansigt i Matrix-klæder. Dertil kommer en rodet klipning og et soundtrack, der klodset trakterer os med en hær af strygere, når det er på tide at føle medlidenhed med de stakkels hovedpersoner. Vi får således konstant pointerne hamret fast med filmiske syvtommersøm i et univers, hvor der kun eksisterer moderigtige nuancer af sort og hvidt, og det er alt for billigt sluppet.
In Time skæmmes i udpræget grad af sin klodsethed og dyrkelse af det banale. Skønt præmissen er ganske interessant, går man som sci-fi-fan ikke længe mæt efter at have forladt biografsalens mørke. Investér hellere din sparsomme tid andetsteds.
2 ud af 6 stjerner