Så, venner. Nintendo 3DS, ikke? Den har været på gaden siden i fredags og jeg er sikker på at alle der bare må have en ny maskine ved launch, har fået en ny maskine ved launch. Jeg er selv en af dem der gerne vil have grej så tæt på udgivelsen som muligt.
Ja, det har da ulemper. Det betyder blandt andet at jeg får lov at betale den højeste pris for maskinerne (Nej, ikke livet). Det betyder dog også at jeg har den glæde at kunne have maskinen så længe som muligt og knibe så meget glæde ud af den som muligt.
Ser man bort fra spillene, en noget pauver omgang, så er jeg ret imponeret over, at maskinen i det store hele kan fremvise 3D uden fjollede briller. Jeg er af natur skeptisk overfor mange nye ting (nogle ville sikkert sige konservativ) og egentlig har jeg ikke rigtigt haft megen fidus til mange af Nintendos seneste tricks.
Nintendo DS (“Hah! Den ser godt nok lidt Fisher Price-agtig ud i forhold til den eksklusivt udseende PSP. Den har aldrig en chance!”)
Wii (“Det er overstået! Nintendo kommer sig aldrig efter den fiasko!”
Men nu er jeg jo ikke hverken fremtidsforsker, sigøjnerkvinde med mystisk accent eller Nostradamus, så jeg må gerne komme med dårlige forudsigelser.
3DS vil jeg således vælge at være optimistisk over. Og bortset fra beskeden om at nogle af funktionerne først vil være tilgængelige efter en opdatering, så er det en ret lækker maskine.
Face Raiders, det lille spil der tager ansigter og laver dem om til afrobærende(!?!!) tingester er næsten noget af det sjoveste jeg har set til maskinen. Især muligheden for at snappe billeder af diverse TV-personligheder og derefter skyde dem ned, gør næsten spillet til en uudtømmelig kilde til underholdning.
Desuden er maskinen i stand til at opfange små kort a la spillekort og projektere figurer ud i “virkeligheden”. Det er sjovt at se Mario stå i ens dagligstue, selvom han kun er synlig gennem maskinens skærme.
Men det bedste er næsten løftet om fremtiden. Playstation 3 har allerede Eyepet. Jeg vil have en art Pokémon-simulator / Pokémon-funktion, der lader stuegulvet danne ramme for Pokémonkampe. Den 10-årige i mig ville uden tøven stå i kø for at købe sådan et spil og det ville, når jeg tænker over det, den 24-årige også.
Det er dog fremtiden der glæder mig mest ved 3DS. Muligheden for at downloade gamle Gameboy- og Gameboy Color-klassikere er helt sikkert noget der vil åbne en genvej til min tegnebog. Ja, hvorfor stoppe der? Både NES- og SNES-spil ville også være en oplagt mulighed (Måske ved at hente spillene fra Wiien?).
Og udsigten til gamle kendinge, som Link, Mario, Kirby (Åh, lad der være sådan et!) og så videre er altid godt. Det er vel også snart på tide med et nyt F-Zero?
Jeg er også positiv omkring maskinen. 3D-effekten skal dog ikke op på mere end halv, før jeg mister orienteringsevnen og griber efter brækposen – og ved meget ophidsede sessions kan jeg godt få tippet konsollen så meget, at jeg ikke helt kan se, hvad der sker på skærmen (på grund af betragtningsvinklen)
Men Pilot Wings har jeg (endnu engang) hygget mig stort med.
Jeg havde ikke min Nintendo DS eller PSP med på arbejde, for at fremvise for kollegaerne. Jeg havde heller ikke min DSi XL med.
Men 3DS blev inviteret, demonstreret og imponerede. Dér er konsolens første og mest enestående faktor. Viral-effekt via wow-faktor. Og vi – markedets pionærer, som købte det først – bliver Nintendos vigtigste ambasadører for 3DS, som med tiden nok skal vinde lige så meget udbredelse, som NDS.
Gimmick eller ej. Nutidens marked er 3D-tosset, og der er ingen som går rundt med en 3D skærm i lommen, uden at vise den frem.
Jeg har ikke en 3DS selv, men Thomas Vigild fra Politiken, har i sin test af den lille håndholdte, vendt tommelfingeren nedad. Han ridser flere problemer op:
1) 3D effekten er ikke rar. Når man hele tiden skal veksle mellem den trykfølsomme 2D skærm og 3D skærmen, bliver man ør i hovedet.
2) Grafikken er outdated. Der er ikke sket noget grafikmæssigt siden den første DS og idag er f.eks. en IPod touch et meget bedre tilbud rent grafisk
3) Prisen på 3DS er for høj. Igen slår han på at en IPod touch er billigere (og bedre)
4 Prisen på spil til 3DS er ti gange højere end spil til IPod touch
Selvfølgelig kan man argumentere med at spiltitlerne til DS ikke findes til en IPod touch, men konklusionen må være, at har man en DS i forvejen er 3DS ikke pengene værd.
For mig er konklusionen ganske simpel: en maskine med et levetid på 3.5 timer, max 5, før den igen skal oplades, er ikke velkomment i mit sortiment.
Jeg er rigtigt glad for min 3ds. Dejligt solidt design og endnu et genialt spark i løgene til konkurrenterne (Sony må bande og svovle over at de ikke fandt på en håndholdt med brillefri 3d). Det kunne dog have været rart hvis Zelda og online shoppen havde været der fra starten, men sådan er det jo.
Til mads
Med en hurtig sammenligning på youtube mellem streetfighter til ipod/pad/phone og 3ds versionen vil du kunne se markant forskel mellem styring og grafik. Og de taler ikke i ios’s favør. Om det så er fordi det koster 10kr. til ios, eller om det er maskinerne der ikke kan håndterer det, er ikke til at sige. Men 3ds’en er grafisk meget mere kompetent end ds’en. Det kan jeg garanterer dig for.
Men det kunne da være dejligt hvis priserne på 3ds spil var lidt lavere. Det vil jeg give Thomas Vigild
Til Jesper
Eftersom at iphone/ipad/ipod, android og psp også kun kan tilbyde omkring 4 timers spiltid så kan dit sortiment kun bestå af de gamle versioner af ds’eren
.
Men batteri tiden er ikke imponerende, men sjældent et problem.
Jeg er slet ikke i tvivl om Nintendo 3DS’ kommende succes. Desuden er det ikke oplagt at sammenligne maskinen med iPod Touch, iPhone eller iPad, da spillene ikke er de samme og dets publikum heller ikke – og så er der hele problematikken omkring kontrollen, noget der på iPod Touch sætter en tydelig grænse for en række genrer.
Desuden må man ikke undervurdere vaner. Alle ungerne på min ældste søns skole har enten en Nintendo DS, XL eller anden Nintendo-hardware, og når der skal opgraderes så falder valget naturligvis på 3DS. Denne form for eksponering kan Apple aldrig forvente at få hos børn i skolealderen.
Men Vigilds pointe omkring 3D-effekten er lige i “øjet” Jeg skal ikke have slideren sat på meget mere end halvdelen, før det begynder at gøre ondt i øjnene. Og i flere af spillene er det direkte forstyrrende blot at tippe maskinen en lille smule. Det smadrer totalt betragtningsvinklen.
Jeg er meget enig Thomas. Det er to helt forskellige markeder og platforme. Det er meget muligt at kommende generationer af ipods/iphones vil få et interface som er på højde med ds/3ds, men det er der ikke nu. Jeg har også svært ved at se et zelda eller et resident evil spil realiseret til appstore prislejet. Der er dog utvivlsomt mange glimrende spil til ios der er konstrueret specielt til interfacet.
3d effekten i et spil som pilotwings kræver meget tilvænning og det kan blive et problem for nintendo. Det er tydeligt at mange har svært ved at accepterer den udfordring betragtningsvinkelen skaber. Alene det at du har en tendens til at vippe konsollen, hvis du er ved at ramme en væg, kan få billedet ud af fokus. Har dog lagt mærke til at man vænner sig til det over tid. Jeg startede f.eks med slideren på halv, men spiller det nu med fuld effekt. Det er svært at forklarer hvor godt det virker når man først har vendt sig til det.
Jeg er også glad for at den giver mig mindre problemer med øjnene end en tur i 3d biffen
Jeg holder også fast i 3DS’ens fremtidige succes. Der ligger nok en naturlig anmelderskepsis overfor konsoller båret af gimmicks, men skoledrenge læser ikke anmeldelser i Politiken, og de skal nok få trukket pengene ud af deres forældre, når den gamle DSi skal udskiftes.
Og ærligt talt:
For seks år siden kunne en almindelig mobil telefon holde batteri i 4-5 dage. Nu har vi alle smartphones, som kan mere, men skal lades op hver eneste nat. Det bliver blot en vane at sætte mobilen i opladeren når vi går i seng.
Samme rytme finder jeg med min 3DS. Den medfølgende dock står på bordet, og lader op om natten, så jeg har den med om dagen. Det er blot en vanesag.
3D effekten har ikke været et problem for mig i ét sekund. Måske har jeg bare super kompatible nethinder.